§ 1 Navn, hjemsted og type
1.1. Foreningens navn er KOLO Nordic.
1.2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.
1.3. Foreningen er en almindelig ikke erhvervsdrivende forening.
§ 2 Formål og medlemskab
2.1. Foreningens formål er at støtte det ukrainske folk til at bevare deres frihed og demokrati. Foreningen ønsker at overføre ressourcer til Ukraine ved at indsamle nødhjælp og distribuere dette, samt at yde økonomisk og anden støtte i Ukraine. Foreningen støtter civile formål, sundhed og med anden humanitær hjælp. Foreningen har også til formål at informere om forholdene i Ukraine og involvere andre i arbejdet med at støtte landet. Foreningens formål søges opnået via donationer fra private og virksomheder, støtte fra fonde, kontingent fra medlemmerne, samt gennem frivilligt arbejde.
2.2. Som medlem kan optages de, som kan tilslutte sig foreningens formål og som betaler kontingent i henhold til § 5. Medlemskab er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontingent.
2.3. Udmeldelse kan kun ske skriftligt til kassereren eller bestyrelsen, og udmeldelse får virkning fra udgangen af regnskabsåret, mens et for perioden indbetalt kontingent ikke tilbagebetales.
2.4. Såfremt et medlem overtræder foreningens vedtægter eller eventuelle ordensregler, kan denne ekskluderes. Et medlem kan endvidere ekskluderes af foreningen, hvis det i ord og gerninger eller på anden vis handler til skade for arbejdet med at udføre foreningens formål. Bestyrelsen kan ud fra almindeligt flertal træffe beslutning om eksklusion ud fra førnævnte begrundelser.
2.5. Medlemskabet giver ikke ret til nogen del af foreningens formue.
§ 3 Generalforsamlingen
3.1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Generalforsamlinger kan holdes helt eller delvist elektronisk.
3.2. Bestyrelsen indkalder inklusiv fremsendelse af dagsorden og årsregnskab til generalforsamling med mindst to ugers varsel. Indkaldelse kan ske elektronisk jf. § 9.1 på foreningens hjemmeside og eller pr mail. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske senest fire uger efter, at der er fremsat ønske om det jf. pkt. 3.3.
3.3. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af juni måned. En ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, hvis minimum halvdelen af bestyrelsen eller en tredjedel af medlemmerne ønsker det. Indkaldelsen skal ske med minimum 3 ugers varsel. En ekstraordinær generalforsamling er beslutningsdygtig på samme vis som den ordinære generalforsamling.
3.4. Møde og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der har betalt kontingent. Der kan stemmes ved fuldmagt.
3.5. Alle beslutninger på en generalforsamling træffes ved almindeligt stemmeflertal, dog undtaget vedtægtsændringer og beslutninger om foreningens opløsning jf. § 8 og § 10. Hvert medlem har én stemme, forudsat at vedkommende har indbetalt kontingent. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antal deltagende medlemmer.
3.6. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingen.
3.7. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, som vælges af den ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen vælger ligeledes en referent. Referatet godkendes og underskrives af bestyrelsesformanden.
3.8. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Formandens årsberetning og godkendelse heraf
- Regnskabsaflæggelse og godkendelse heraf
- Fastsættelse af kontingent
- Godkendelse af budget for det kommende år
- Behandling af indkomne forslag
- Valg til bestyrelse for de bestyrelsesmedlemmer som er på valg jf. § 4.1
- Valg af revisor og valg af en suppleant
- Eventuelt
§ 4 Foreningens daglige ledelse
4.1. Bestyrelsesmedlemmerne vælges på KOLO Nordics ordinære generalforsamling for en periode af to år. Bestyrelsen består af 3 til 9 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med minimum formand og kasserer minimum en måned efter afholdt generalforsamling.
Valghandlingen foregår på en sådan måde, at halvdelen af bestyrelsens medlemmer vælges forskudt med et år i forhold til de øvrige bestyrelsesmedlemmer, således at en vis grad af kontinuitet bibeholdes.
Derudover vælges en suppleant som indtræder i bestyrelsen i tilfælde af, at et bestyrelsesmedlem udtræder utidigt af bestyrelsen i løbet af den periode vedkommende er valgt for. Som bestyrelsesmedlem kan vælges personer af KOLO Nordics medlemskreds.
Bestyrelsen kan udpege og afsætte en styregruppe med deltagelse af andre ikke bestyrelsesmedlemmer til at bistå og sparre med bestyrelsen herunder i bestyrelsens beslutningstagen.
4.2. Bestyrelsen modtager ikke aflønning men kan få for foreningen afholdte udgifter refunderet.
4.3. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af foreningen og skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
4.4. Bestyrelsesformanden indkalder til og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker med angivelse af dagsorden, når et bestyrelsesmedlem fremsætter skriftligt ønske om det overfor bestyrelsen, hvorefter formanden skal indkalde til møde afholdelse senest fire uger efter at ønsket om et møde er kommet til bestyrelsesformandens kundskab.
4.5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når minimum 3 medlemmer deltager. Møder kan afholdes telefonisk elektronisk eller fysisk som bestemt i indkaldelsen. I tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme afgørende.
§ 5 Kontingent
5.1. Medlemskontingentets størrelse fastsættes årligt af den ordinære generalforsamling. Forslag til kontingentets størrelse bekendtgøres sammen med indkaldelse til generalforsamling jf. § 3.2.
5.2. Kontingentet opkræves ved indmeldelse og gælder for det pågældende kalenderår. Ved indmeldelse efter 1 oktober gælder betalingen dog også for det følgende kalenderår. Herefter opkræves kontingentet hvert følgende år pr 1 januar.
§ 6 Regnskab og økonomi
6.1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
6.2. Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget og regnskab. Regnskabet føres af kassereren og revideres én gang årligt af den på generalforsamlingen valgte revisor.
6.3. Bestyrelsen fører foreningens medlemsregister og forestår opkrævning af det på den ordinære generalforsamling årligt godkendte medlemskontingent forud for hvert regnskabsår.
6.4. Foreningens virke finansieres ved medlemskontingenter og andre medlemsbidrag ved eventuelle indtægter fra gaver tilskud fra fonde donationer tilskud mv og ved eventuelle arrangementer afholdt af foreningen. Ved modtagelse af førnævnte skal det søges sikret at foreningens integritet ikke påvirkes negativt.
§ 7 Tegningsret og hæftelse
7.1. Foreningen tegnes af bestyrelsesformanden og et andet bestyrelsesmedlem i forening eller af tre bestyrelsesmedlemmer i forening jf dog § 7.2.
7.2. Kassereren står for den daglige varetagelse af foreningens formue herunder indkassering af kontingenter samt betaling af regninger mv.
7.3. Køb pantsætning eller salg af samt indgåelse af løbende aftaler samt ydelse af lån eller kredit kræver samtykke fra bestyrelse. Mindre køb og salg samt kortere og mindre forpligtende løbende aftaler kan indgås af 2 bestyrelsesmedlemmer uden samtykke fra hele bestyrelsen. Det kan også være 3 hvis det giver større tryghed.
7.4. Foreningens medlemmer hæfter ikke personligt for de forpligtelser der påhviler foreningen.
§ 8 Vedtægtsændringer
8.1. Vedtægtsændringer kræver et flertal på 2 tredjedele af generalforsamlingens fremmødte medlemmer.
§ 9 Kommunikation
9.1. Foreningen kan give alle meddelelser til medlemmerne ved elektronisk post ligesom dokumenter kan fremlægges elektronisk. Alle medlemmer skal oplyse elektronisk postadresse til foreningen og løbende ajourføre denne.
§ 10 Opløsning
10.1. Opløsning af foreningen kræver enten et flertal på 2 tredjedele af generalforsamlingens eller den ekstraordinære generalforsamlings fremmødte medlemmer.
10.2. I tilfælde af opløsning skal foreningens midler anvendes i overensstemmelse med det i § 2 fastsatte formål eller overdrages til en anden forening fond stiftelse institution mv som er hjemmehørende her i landet eller i et EU EØS land og har et almengørende eller på anden måde almennyttigt formål. Beslutning om den konkrete anvendelse eller overdragelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.
§ 11 Vedtagelse
11.1. Således vedtaget på foreningens ekstra ordinære generalforsamling den 3 september 2024.