STØT OS

Mød holdet bag Kolo Nordic

Mød det stærke hold bag Kolo Nordic, der hver dag kæmpe for at støtte udsatte mennesker i Ukraine, med mad, tøj på kroppen og de mest nødvendige ting for at deres hverdag stadig kan fungere.

Andreas Foss

Siden april 2022 har jeg arbejdet målrettet for at støtte Ukraine og været på omkring et halvt hundrede rejser til landet. Gennem årene har jeg opbygget et stærkt netværk og en dyb forståelse for, hvordan samarbejde mellem danske og ukrainske organisationer kan skabe størst mulig værdi. I KOLO Nordic arbejder jeg med at udvikle nye projekter og partnerskaber, der forbinder mennesker, idéer og ressourcer på tværs af grænser. Jeg tror på, at civilsamfundet kan spille en afgørende rolle, når vi kombinerer handlekraft, tillid og langsigtede relationer. For mig handler indsatsen ikke kun om at hjælpe Ukraine her og nu, men også om at styrke de demokratiske værdier og den fælles europæiske fremtid, som vi deler.

Nicklas Bang

Jeg har været en del af KOLO Nordic siden juni 2022. Mit engagement i civilsamfundet begyndte i 2016 som frivillig i Red Barnet, og siden 2020 har jeg været en aktiv del af bestyrelsen i Red Barnet Skanderborg. Erfaringerne fra mit arbejde i NGO-sektoren har styrket min tro på, at fællesskab og handling kan gøre en reel forskel for mennesker i udsatte situationer. Jeg er en del af KOLO Nordic, fordi jeg ikke vil acceptere situationen i Ukraine. Jeg ønsker at bidrage aktivt til at støtte det ukrainske folk og skabe opmærksomhed om de udfordringer, krigen medfører.

Dorthe Blou

Som jurist med solid erfaring fra foreningsarbejde bringer jeg en stærk kombination af juridisk faglighed og organisatorisk forståelse til KOLO Nordic. Jeg er dybt motiveret for at yde en aktiv indsats for organisationen og bidrage til at styrke vores arbejde for Ukraine.

Niels Dengsø

Jeg har en lang bestyrelseserfaring med mig fra en lang række vidt forskellige virksomheder og brancher, ligesom jeg har et stærkt og dybtgående udspring i det lokale foreningsliv. Mit ønske er at omsætte denne ballast til aktiv handling, der kan gøre en mærkbar og reel forskel for Ukraine og det ukrainske folk. For mig handler denne indsats ikke kun om akut humanitær hjælp, men i høj grad også om at værne om vores fælles sikkerhed.

Pernille Lyngsø

Jeg er 51 år, bor i Skanderborg med min mand og yngste søn, mens vores ældste søn bor og læser i Aarhus. Som Social Responsibility Manager for LEGO Gruppen, og med en fortid hos Red Barnet, har jeg i 10 år arbejdet med frivillighed og indsatser for sårbare børn. Denne erfaring, samt min viden inden for fundraising, partnerskaber og strategi, glæder jeg mig til at bringe i spil hos Kolo Nordic for at gøre en forskel.

Ikke fundet

Mads Lauridsen

Iværksætter, eventmanager og socialpædagog. Mange års erfaring i projekter og socialt arbejde, med et stort hjerte for Ukraine og ønske om at hjælpe det ukrainske folk med at modstå konsekvenserne af den russiske invasion.

Kristine Marie Foss

Arbejder med netværk, koble mennesker sammen, events og fundraising. Mit hjerte tændes i kampen for demokratiet, det enkelte menneskes ret til at kunne vælge. Uretfærdigheden overfor alle disse mennesker i Ukraine gør, at jeg bare må handle.

Jeppe Madsen

Uddannet brandmand med erfaringer fra mange forskellige organisationer drevet af frivillige. Brænder for at hjælpe Ukrainerne i deres frihedskamp.

Nicklas Bang

Arbejder som pædagog. 9 års erfaring med frivilligt socialt arbejde. Mit fokus i KOLO Nordic er på socialt arbejde.

Olga Stephensen

Født i Kherson Ukraine. Bosat i Danmark siden 2002. Taler bl.a. ukrainsk, russisk, dansk, engelsk. Tager sig bl.a. af samtaler der kræver oversættelse, og diverse koordinering med lokale i Ukraine.

Johannes Stephensen

Uddannet bådebygger, keramik konservator og lidt af hvert.

Sådan startede Kolo Nordic

De to stiftere af KOLO Nordic, har tidligere været involveret i Polen og Ukraine, og var, som så mange andre dybt berørt af krigen i Ukraine og besluttede at hjælpe. Imponeret over det ukrainske folks magt og villigheden i andre lande til at dele ressourcer, ønskede vi at finde ud af, hvordan vi kunne bidrage med vores viden og netværk. 

Så vi skabte KOLO Nordic som en platform til at skabe langsigtede levedygtige og effektive løsninger for at hjælpe det ukrainske folk i deres kamp for at overleve og beskytte deres land, samt for at genopbygge det i de kommende år.

Kolo Nordic, er med hele vejen

Projektet startede med en tur til Poznan i Polen, hvor vi besøgte et flygtningecenter for at samle de nødvendige kontakter til vores første tur til Ukraine. Den 17. april kørte vi til Lutsk i Ukraine
med en varevogn fuld af nødhjælp. I Lutsk, L’viv og Kyiv leverede vi hjælp, og mødte mennesker som skulle blive en del af vores store netværk.

Vi planlægger nu kommende ture og udvikler ideer, der sikrer, at KOLO Nordic vil være en del af at skabe langsigtede holdbare løsninger til at hjælpe Ukraine i deres frihedskamp.

Vil du være en del af KOLO Nordic?

Der er mange måder at hjælpe Ukraine på, og der er brug for os alle. Har du lidt overskud i hverdagen, og lidt plads i garagen eller i kælderen, så leder vi lige nu efter nogen til at hjælpe os med vores indsamling af varmt tøj, varmt fodtøj, både til børn og voksne, samt soveposer og generatore.