Tag med Kolo Nordic til Ukraine igennem en fotografisk fortælling fra en mission i oktober.
En oktobernat med støvregn.
Klokken er 02:52 et sted i København K.
Afgang fra Vesterbrogade klokken 03:00.
Jeg har travlt.
Vi er fire på tur:
Ivan (blå), Ulrik (sort), Rasmus (bag kameraet) og Nicklas (ikke på billedet).
Formand Andreas (bag rattet) kører med os til Krakow.
Nicklas og hans flotte ambulance indhenter den sjællandske kortege ved en polsk tankstation.
Ambulancen skal til Odessa, hvor den skal i brug hos anden bataljon af 37. Marine Brigade.
Overdragelsen sker gennem Kolo Nordics ukrainske samarbejdsorganisation, Help to win.
De polske tankstationer er veludstyrede.
Travle kolovitter får styr på papirerne før grænseovergangen.
Det er langt fra glamourøst at være kolotrucker.
Midnat på den polske side af grænsen til Ukraine.
Efter seks timer i toldkontrollen krydser jeg grænsen til Ukraine.
Fra venstre mod højre: Ulrik, Nicklas og Ivan, mine gæve rejsekammerater, får sig en velfortjent morgenmad efter et par timers søvn på et hotel nær grænsen.
Vi fortsætter mod Lviv.
Her skal Ulrik donere den grå Ford til Ptaha, en organisation der hjælper internt fordrevne.
De ortodokse kirker står ranke og højtidelige i efterårsgråen.
4x kolovitter, 1x personbil, 1x kolovarevogn fyldt m. 70 vandfiltre, 2x ambulancer.
Nu skal vi aflevere Ulriks personbil til Pthahas hovedkvarter omkring hovedbanegården i Lviv.
Ivan og Nicklas får sig en sludder med Ptahas repræsentant før Ulrik afleverer nøglerne.
Holdet bevæger sig mod et hotel i Lvivs smukke middelalderby.
Et sted i taskerne gemmer Ivan på tomatsuppe, varm kakao og en bunsenbrænder til at varme det op med.
Dejligt med veludstyrede rejsekammerater
Ulrik og Nicklas fletter kamouflagenet.
Kolovitterne misunder lagerets organisering og farverige udtryk.
Denne udstilling gør indtryk på fotografen.
I nærheden ligger resterne af en nedskudt russisk drone.
Grønt lys fra Dana.
Papirerne er i orden.
Mørket falder på mens vi kører på Ukraines landeveje.
Vi finder en vejsidebombe af et hotel.
Indeni er der nok guld på væggene til at ligne en sovjetisk udgave af Mar-a-lago.
Ivan siger, at det minder om en David Lynch film.
Vi drikker øl på værelset og undrer os over, hvilken tidslomme vi er havnet i.
Her ses Ivan med et karakteristisk smil over hele kroppen.
Afrejse dagen efter.
Lokalt kravl forsøger at tigge sig til et lift, men vi har ikke plads.
Vi er travle, målrettede mænd på mission.
Dårlig kortegeskik.
Ulrik og Ivan stable vandfiltre på Save Ukraines lager.
Herfra fragtes filtrene videre ud til SaveUkraine børnehjem, der er spredt ud over det store land.
Kolo Nordic takker det danske firma Aquaporin for den fine donation.
Vi har tid til en rundvisning på et af SaveUkraines børnehjem i Kyiv.
Rusland bortfører systematisk ukrainske børn.
Det er hårde, voldsomme skæbner.
Ikke alle vender hjem.
Vi hører om en ung dreng, som blev bortført fra sit hjem i Donbas-regionen.
Over et online computerspil opstod, der kontakt til ukrainske drenge.
Det går op for ham, hvordan han er blevet misinformeret af de russiske myndigheder.
Der er folk – også i Rusland – som risikerer alverden for at redde ukrainske børn ud af kløerne på den russiske stat.
Drengen bor nu på børnehjemmet i Kyiv.
Men det er svært at tilpasse sig livet i Ukraine.
SaveUkraine gør et uhyre vigtigt stykke arbejde!
Nicklas kører ambulancen videre til Odesa, men for os andre er missionen slut.
Turen går hjemad.
Ivan fortæller at de redelignende vækster i træerne kaldes for epifytter.
Jeg har også lært, hvor seje og livsglade og positive og dygtige ukrainerne er.
Hvor glade de bliver for selv den mindste støtte.
Endnu en lille flække, endnu en fornem kirke.
Næste gang vil jeg ind og kigge.
Rasmus: “Det kan da umuligt være den officielle rute til Boromirts?”
Ulrik: “Det siger GPS’en…”
Solen går ned over havet.
Vi sidder i færgen på vej mod Gedser.
Vi er trætte og snart skilles vores veje.
Undervejs har vi haft vores livs stolteste øjeblikke.
Og lært en del om os selv og Ukraine og dets folk.
Sikke en ære.
Tak til Kolo Nordic.
Tak til Aquaporin for vandfiltrene.
Tak til dem, der indsamlede og donerede midlerne til ambulancerne.
Tak til Nicklas og Andreas for at holde styr på rejseplanen og dulme vores nerver.
… og ambulancerne nåede frem, hvor de skulle.