Wo2Wo – er en gruppe danske kvinder, som hjælper kvinder i Ukraine ved at sende nødhjælp, medicinsk udstyr, feltrationer og biler, som ombygges til lægebiler.

Vi hjælper en række ukrainske kvinder, som hver især gør en kæmpe indsats – de leverer udstyr til soldater ved fronten, medicinsk pleje til sårede soldater og til combat medics i forskellige brigader ved fronten, de ombygger biler til lægebiler, fragter medicin med droner til svært fremkommelige steder og evakuerer sårede under ekstremt svære forhold. […]